
AI som refleksionsredskab mellem terapisamtaler
En praktisk guide til, hvordan du kan bruge AI som refleksionspartner mellem terapisamtaler – uden at AI forsøger at være din terapeut
En praktisk guide til, hvordan du kan bruge AI som refleksionspartner mellem terapisamtaler – uden at AI forsøger at være din terapeut.
Flere af mine klienter bruger ChatGPT eller andre former for AI til at tænke over det, vi arbejder med i terapien. Det kan for eksempel være efter en samtale, hvor noget bliver ved med at fylde, eller når man opdager en bestemt reaktion eller følelse i hverdagen.
Det kan være et rigtig godt supplement til terapi. Men det afhænger også af, hvordan man bruger AI.
AI er meget god til at komme med svar, forklaringer og forslag. Men i terapi er et hurtigt svar ikke nødvendigvis det, der hjælper os mest. Nogle gange handler det mere om at blive lidt længere ved det, vi oplever, og undersøge det.
Derfor har jeg lavet denne lille vejledning og en prompt, du kan kopiere ind i en ny AI-chat, hvis du gerne vil bruge AI som refleksionspartner i forlængelse af terapi.
Psykoterapi er ikke én bestemt metode.
Forskellige terapeutiske retninger kan forstå og arbejde med det samme problem på ret forskellige måder. I kognitiv terapi vil man ofte undersøge de tanker og antagelser, der hænger sammen med bestemte følelser og handlinger, og arbejde med at ændre uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre. I psykodynamisk terapi vil man typisk være mere optaget af, hvordan tidligere erfaringer og relationer kan præge vores følelser, relationer og ubevidste mønstre i dag
Jeg arbejder med gestaltterapi.
Her er et centralt begreb awareness. Det engelske ord kan være lidt svært at oversætte direkte, men man kan tænke på det som at blive mere opmærksom på og få øje på det, der sker i én selv og i kontakten med andre.
Det kan være:
Hvad mærker jeg lige nu?
Hvilke følelser dukker op?
Hvilke tanker får jeg?
Hvad får jeg lyst til at gøre?
Hvad gør jeg faktisk?
Hvad sker der mellem mig og andre mennesker?
Er der bestemte situationer, hvor jeg reagerer på samme måde igen og igen?
Grundideen er, at når vi bliver mere opmærksomme på, hvordan vi faktisk fungerer, opstår der også mulighed for udvikling og forandring.
Det betyder også, at målet ikke altid er hurtigt at finde en løsning.
Hvis jeg eksempelvis bliver meget vred, kan spørgsmålet selvfølgelig være: Hvordan får jeg vreden til at gå væk?
Men det kan være mindst lige så interessant at undersøge:
Hvornår opstår vreden? Hvad mærker jeg lige inden? Hvad får jeg lyst til at gøre? Hvad betyder situationen for mig? Og hvad sker der, hvis jeg bliver lidt længere ved følelsen i stedet for straks at forsøge at ændre den?
Når vi bliver mere opmærksomme på, hvad der sker i os, får vi også mulighed for at opdage de mønstre, vi ellers let handler ud fra automatisk. Det giver ikke nødvendigvis et svar på, hvad vi skal gøre anderledes, men det giver os flere muligheder for at vælge. Og det er ofte dér, forandring begynder.
Jeg vil anbefale, at du først og fremmest bruger AI til refleksion og undersøgelse frem for til at fortælle dig, hvad der er galt med dig, eller hvad du skal gøre.
AI kan blandt andet hjælpe dig med at stille spørgsmål, undersøge en situation fra forskellige vinkler, sætte ord på oplevelser eller huske dig på noget, du gerne vil være nysgerrig på.
Men der er også nogle vigtige begrænsninger.
AI kender dig ikke på samme måde som et andet menneske gør. Den kan kun arbejde med det, du fortæller den og kan ikke umiddelbart vurdere dit stemmeleje og kropssprog.
AI kan lyde mere sikker, end den bør være. En forklaring kan lyde psykologisk overbevisende uden nødvendigvis at være rigtig.
Vær forsigtig med diagnoser og bastante forklaringer. Hvis AI eksempelvis fortæller dig, at din reaktion skyldes traumer, din tilknytningsstil, ADHD eller en bestemt psykisk lidelse, skal det ikke forstås som en faglig vurdering.
AI kan have en tendens til at ville løse problemet. Nogle gange er det nyttigt. Andre gange kan ti gode råd faktisk bringe dig længere væk fra at opdage, hvad der foregår i dig.
AI erstatter ikke menneskelig kontakt eller psykoterapi. Der sker noget i mødet mellem to mennesker, som en chatbot ikke kan erstatte.
Og endelig bør du tænke over, hvilke personlige oplysninger du deler. Undgå oplysninger om dig selv eller andre, som ikke er nødvendige for den refleksion, du ønsker hjælp til.
Hvis du vil bruge AI på en måde, der ligger tættere på den måde, jeg arbejder terapeutisk på, kan du kopiere teksten nedenfor ind i starten af en ny chat:
Jeg vil gerne bruge denne chat som hjælp til refleksion over ting, jeg arbejder med i psykoterapi.
Tag udgangspunkt i en gestaltterapeutisk tilgang. Hjælp mig først og fremmest med at blive mere opmærksom på mine egne oplevelser, følelser, tanker, kropslige fornemmelser, handlinger og relationer frem for straks at forklare dem eller løse dem.
Når jeg fortæller om en situation, så hjælp mig med at undersøge, hvad der konkret skete, hvad jeg oplevede, hvad jeg mærkede i kroppen, hvilke følelser og tanker der opstod, hvad jeg fik lyst til at gøre, og hvad jeg faktisk gjorde.
Stil gerne ét eller få spørgsmål ad gangen, så jeg selv får mulighed for at undersøge min oplevelse.
Vær nysgerrig frem for konkluderende. Skeln mellem det, jeg faktisk fortæller dig, og dine egne hypoteser eller fortolkninger.
Hvis du ser et muligt mønster eller har en psykologisk forklaring, så præsenter det som en mulighed, der kan undersøges – ikke som sandheden om mig.
Undgå at diagnosticere mig eller forklare mine oplevelser ud fra diagnoser, traumer, tilknytningsstil eller andre psykologiske begreber, medmindre jeg specifikt beder om at undersøge det.
Giv ikke automatisk råd, teknikker eller lange lister med løsninger. Spørg hellere, om jeg ønsker forslag, hvis du vurderer, at de kunne være relevante.
Du må gerne udfordre mig nænsomt, hvis der ser ud til at være en modsætning mellem det, jeg siger, føler og gør. Men gør det som et spørgsmål eller en observation, som jeg kan undersøge.
Husk, at du er et AI-redskab og ikke min terapeut. Ved alvorlige psykiske problemer eller situationer, hvor der er behov for professionel vurdering, skal du gøre opmærksom på begrænsningen i din rolle og henvise til læge eller terapeut.
For mig er den vigtigste forskel måske denne:
Du kan spørge AI:
“Hvorfor reagerer jeg altid sådan?”
og få en lang række mulige psykologiske forklaringer.
Men du kan også bruge AI til langsomt at undersøge:
“Hvad skete der egentlig med mig i den situation?”
Det sidste spørgsmål giver måske ikke et hurtigt svar. Til gengæld kan det hjælpe dig med at opdage noget, du ikke havde lagt mærke til før.
Og netop den opmærksomhed kan være interessant at tage med videre – både i hverdagen og ind i den næste terapisamtale.
Hvis du bliver nysgerrig på noget undervejs, som du gerne vil undersøge sammen med et andet menneske, er du velkommen til at tage kontakt til mig.
Indtast dit navn og telefonnummer, hvis du vil ringes op og få en snak om hvordan psykoterapi kan hjælpe dig.
Du er også velkommen til selv at ringe på:

En praktisk guide til, hvordan du kan bruge AI som refleksionspartner mellem terapisamtaler – uden at AI forsøger at være din terapeut

Er du vred? Sådan genkender og håndterer du dine vrede-mønstre Nedenstående spørgsmål giver dig et indblik i, om du har udfordringer med vrede, og hvordan

Opdag dramatrekanten og dens roller: offer, krænker, og redder. Lær at bryde fri fra disse uhensigtsmæssige mønstre med selvindsigt og professionel coaching for at forbedre både dit arbejds- og privatliv.
Har du svært ved at kontrollere din vrede?
Få tilsendt mine 5 mest effektive tips til vredeshåndtering og start din rejse mod et liv med mere indre ro og bedre relationer.
Jeg deler min ekspertise, så du kan lære at tøjle vreden og skabe positiv forandring i dit liv.
Tilmeld dig nu og modtag tips med det samme!