Undgå at gentage en jul fyldt med trængsel og alarm

Julen nærmer sig og for mange er det en dejlig tid med familie, venner og hygge, hvor prisen blot er ekstra kilo på sidebenene, der løbes væk i løbet af januar. Måske helt frem til næste december for nogle af os.

For andre er håbet og ønsket til julen det samme, men erfaringen er en helt anden. December går op i stress og julen med familien ender alt andet en hyggeligt. I bedste fald til en anspændt affære og i værste fald til et eksplosivt gilde med voldsomme skænderier og blå blink.

For børnene er dette ekstremt hårdt. Børnene har stadig håbet intakt og forventningerne er på det højeste. Skuffelsen ved år efter år at se mor og far fra deres værste side sætter dybe spor, der påvirker dem resten af livet.

Det eneste børn virkelig ønsker sig til jul er en hyggelig og tryg stemning, selvfølgelig uden alt for mange bløde pakker. Men når alle alarmklokker er på højeste beredskab, er det ikke muligt, også selvom den er pakket ind i de rigtige gaver, slik og mad. Du kan dog gøre meget for at skabe trygge rammer, som rummer børnenes behov, også selvom forudsætningerne ikke umiddelbart ser ud til at være stede.

Det bedste du kan gøre for at give børnene en tryg jul, er at skabe nogle rammer, som du selv kan være i.

Det kræver dog først og fremmest et grundigt kig på din virkelighed. Du får her nogle perspektiver på julens udfordringer og forslag til, hvad du kan gøre for at mindske trængslen og styrke julefreden.

Kig virkeligheden i øjnene

En af de største forhindringer for en forandret jul er overbevisningen om at ”I år bliver det bedre”. Men gør du, hvad du altid har gjort, så får du med stor sandsynlighed samme resultat, som du altid har fået. Derfor er realiteten sandsynligvis, at der skal noget nyt til. Her er forudsætningen, at du vil se virkeligheden i øjnene.

Der er ikke noget bedre udgangspunkt for forandring end virkeligheden. Også selvom den ikke er behagelig at kigge på. Det er dog ikke altid lige nemt, især hvis du lytter til den lille stemme i baghovedet der siger: ”Måske overreagerer jeg. Måske jeg bare skal tage mig sammen”. Der er rigtig mange emner, som kan ligge til grund for at det er svært. Nogle inden for din indflydelse og andre uden for. Det kan fx være; evne til at sætte grænser, relationer, behov for kontrol, normer, generelt stress, din egen opvækst og meget andet.

En ting er sikkert. Lugter du røg, så er der også et bål et sted. Det kan være en stor hjælp at have en ven eller anden fortrolig, som du kan snakke din virkelighed igennem med.

Sæt et realistisk ambitionsniveau

Sæt et realistisk ambitionsniveauet

Der er typisk meget, der skal nås og mange, der skal besøges for at få den perfekte jul. Nogle gange bliver julens kvalitet målt i indholdet og aktiviteterne, og det ligger der selvfølgelig noget i. For gjorde vi som vi plejer, så ville det jo bare være en almindelig hverdagsaften. Spørgsmålet er, om der måske findes et kompromis, der på den ene side tilgodeser traditioner og på den anden side er realistisk i forhold til formåen. Det kan fx være, at det er muligt at begrænse nogle af de sociale aktiviteter, eller købe sig til nogle af julekagerne frem for at bage dem selv.

Ofte siger vi ja til for meget, fordi vi ”burde” og ”skal”, med risiko for at nissefar- eller mor bliver en hidsigprop på et senere tidspunkt.

Den gode nyhed er at når først man lærer at sige nej, så bliver det nemmere at sige ja til mere, fordi man ved og har erfaring med at kunne sige fra.

Er opgaverne fordelt som de skal?

Det sker, at de fleste af juleopgaverne ender hos en af partnerne i et forhold. Det kan der sagtens være enighed om. Det kan også være, at den ene vil have tingene på en bestemt måde og den anden giver op eller ikke rigtig gider at engagere sig. Det ender typisk med nag hos den ene part og dårlig samvittighed hos den anden, hvilket er en perfekt opskrift på kæmpe skænderier og en længerevarende skyttegravskrig hen over julen.

Hvis det er muligt, så prøv at planlægge julen sammen. Lav sammen en liste over alt, hvad I mener der skal gøres og hvordan i hver især har det med det. Er ambitionsniveauet sat korrekt er det muligt at finde et kompromis?

Hvis det ikke er muligt, må du gøre op med dig selv, hvor meget du vil være med til for at bevare julefreden.

Hav en exitstrategi

Hav en exitstrategi for julearrangementerne

I nogle familier kan det at samles om højtiderne svare til at prøve at samle en flok magneter med samme pol. Det kan være enormt energikrævende at forsøge at holde den gode stemning, og der er måske en fornemmelse af at ”gå på æggeskaller”. Måske virker alt godt på overfladen og alle tager sig sammen, men indeni mærkes en spænding og en anspændthed, som er helt og aldeles udmattende. Lige indtil der er en der siger noget ”forkert”, og så bryder helvede løs.

Børn er særlige følsomme for denne fornemmelse, givetvist også fordi de ikke lige kan dulme med glögg og rødvin.

Hav en exit strategi. Aftal på forhånd, hvordan I kan forlade selskabet, så I stille og roligt kan trække jer, uden at skabe en scene. Nogle gange kan alene det at have denne aftale, gøre at man slapper mere af og får en hyggelig aften alligevel uden at behøve at gå tideligt.

Jeg håber, at du får skabt nogle trygge og hyggelige rammer for dig selv og dine nærmeste og får en rigtig glædelig jul.

Du kan i det nedenstående høre mit radiointerview om vrede og raseri i juleindkøbsræset.

Få et opkald og hør hvordan jeg kan hjælpe​

Har du brug for at snakke med nogen om, hvordan du bedst kommer igennem julen og undgår at gentage tidligere års dysfunktion, er du velkommen til at kontakte mig.

Indtast dit navn og telefonnummer, hvis du vil ringes op og få en snak om hvordan psykoterapi kan hjælpe dig med at få styr på din vrede.

Du er også velkommen til selv at ringe på:

 

FÅ ET OPKALD

Der er ikke flere indlæg at vise...
Brug af cookies

På livet.dk bruger vi cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookieoplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside og hjælper os med at forstå, hvilke sektioner på livet.dk du finder mest interessante og nyttige.

Nødvendige Cookies

Nødvendige cookies hjælper med at gøre en hjemmeside brugbar ved at aktivere grundlæggende funktioner som side-navigation og adgang til sikre områder af hjemmesiden. Hjemmesiden kan ikke fungere optimalt uden disse cookies.

Eksterne Cookies

Hjemmesiden bruger Google Analytics til at indsamle anonyme oplysninger såsom antallet af besøgende og de mest populære sider. At holde denne cookie aktiveret hjælper os med at forbedre vores hjemmeside.

Yderligere Cookies

Brugeroplevelse

Hjemmesiden bruger cookies til at spore brugeradfærd. Data er anonyme og anvendes til at forbedre brugeroplevelsen. Sitet anvender cookies fra Hotjar. Hvis du afviser denne cookie, vil vi ikke kunne få data omkring brug af systemet.