Ensomhed: Du er ikke alene om at være alene



Du er ikke alene om at være alene

Finder du dig selv meget travlt beskæftiget med alt muligt, og/eller har du svært ved at finde ro, kan det være rigtig godt for dit helbred at stoppe og reflektere. Der kan være mange årsager til at du lige nu oplever uro. Måske du tidligere har arbejdet med mange af disse årsager, og alligevel ender du tilbage samme sted.

Det kan det være at du er på flugt fra aleneværen.

Jeg giver i dette indlæg et perspektiv på det forhold, at vi mennesker i bund og grund er alene i verdenen – ikke at forveksle med ensomhed - og hvad det kan give dig at forholde dig til det fx i terapi. Sidst i indlægget er der en øvelse, der kan bringe dig nærmere din egen aleneværen.

Ansvar og ensomhed går hånd i hånd

”Jeg står alene i verden. Jeg skal dø alene. Jeg blev født alene. Jeg er alene når jeg lægger mine kære i graven”, skriver Bo Jacobsen. Her henviser han til det eksistentielle grundvilkår, at vi er alene i verdenen, og at vi aldrig kan være helt og aldeles forbundne med andre. Det skal ikke forveksles med isolerethed eller ensomhed, der er et produkt af omgivelsernes rammer eller vores valg i livet.

At det er et grundvilkår, betyder at vi ikke kan ændre ved det. Ligesom tyngdekraften er det noget vi må acceptere og lære at leve med. Når vi accepterer et vilkår, indretter vi vores liv efter det og tager ansvar for de valg vi træffer som følge heraf.

Dette kan være yderst vanskeligt, fordi det at tage ansvar inkluderer at vise dine valg over for omverdenen. Når du træffer et valg og handler efter det, markerer du samtidig en grænse. En grænse for hvor du går til og hvor omverden begynder. Bag den grænse er du alene. Er du ikke tryg ved aleneværen, kan det være en skræmmende oplevelse, som du undgår, fx ved at flygte ind i travlhed. Ved denne flugt undgår dermed at tage ansvar for dele af dit liv, og det kan resultere i stress.

Tråde tilbage i barndommen

I vores første leveår, ser vi ikke os selv som adskilt fra vores primære omsorgsperson. I løbet af de første leveår gennemgår vi en adskillelsesproces, hvor vi gradvist finder vores egen individualitet, og adskiller os fra vores syn på at være helt og aldeles forbundet med vores nærmeste omsorgspersonen. Dette sker ikke uden, at vi mærker separationsangst og ensomhed. Det er omsorgspersonernes opgave at hjælpe os igennem denne proces i et tempo, der passer til vores niveau af kompetence og tryghed.

Har denne proces været konfliktfyldt, kan det senere i livet resultere i angst og utryghed når du oplever en fornemmelse af isolation/ensomhed. Du vil måske af alt magt flygte fra denne følelse. Det kan være du gør dette igennem forskellige mere eller mindre destruktive aktiviteter eller ved at indgå i relationer, der har til formål at mildne den frygt eller rædsel, som ensomheden resulterer i.

At tage ansvar for at ændre disse handlinger kan være yderst vanskeligt, da det at tage ansvar jo i sig selv fylder dig med det du prøver at undgå – det at stå alene.

Slut fred med aleneværen

Der kan derfor være mange gode indsigter i vente for dig, når du kigger på dit forhold til aleneværen. Det kan, være en kilde til fred, frihed og beslutninger om, hvad og hvem du vil bruge dit liv på. Det bliver lettere at tage ansvar for dine beslutninger og markere dem over for omgivelserne.

Irvin Yalom skriver i sin bog ”Som at se på solen”, hvordan det at forholde sig til livets grundvilkår unægtelig vil fylde os med angst. En grundangst, du til tider får større eller mindre glimt af, kan nærme dig og aldrig helt vænne dig til.

Sådan kommer du nærmere din aleneværen

Du kan nænsomt nærme dig din aleneværen. Spørg dig selv, hvad du identificerer dig med (Hvordan vil du beskrive dig selv over for andre? Jeg er… ) – er det dit job, dine børn, dine relationer, din hobby, din sportsgren osv. Skriv dem ned på en liste. Prøv herefter at forestille dig at du ikke længere har det du identificerer dig med i dit liv. Spørg dig selv: Hvad er jeg uden (din identifikation)? Hvad gør det ved dig? Bliv ved indtil der ikke er flere tilbage på din liste. Hvad står du tilbage med? Hvad gør det ved dig? Og hvad vil du gøre med det?

Jeg vil anbefale at gennemgå øvelsen med en god ven, så du har nogen at tale din oplevelse igennem med.

Husk, at det at være alene ikke er det samme som at føle sig ensom. Du behøver ikke at være alene om at være alene.

Du kan undersøge dit forhold til aleneværen i terapi

I terapi kan du få hjælp til at undersøge dit forhold til hvordan du har det med at være alene og hvor du sætter dine grænser. Det kan være en hjælp til mere ro og balance i livet.

Del på socialt medie: