Skam – smertefuldt at se sig selv med andres fordømmende øjne

Nede i mit indre dyb
Gemmer sig en masse kryb
Yngler og vokser i mørket
Næret af mistro og rædsel
Men når de får lidt lys
Forvandles de til glødende håb
Gror vinger og flyver en tur
For at vende tilbage og lægge sig på lur

Skam er noget vi alle oplever. Det kan beskrives som en intens smertefuld følelse eller oplevelse af at tro, at du er mangelfuld og derfor uværdige til kærlighed og tilhørsforhold.

Den amerikanske skamforsker Brené Brown har skrevet meget om forbindelsen mellem skam, mod og sårbarhed. Når du står på ny grund, samler alt dit mod og vover at kaste dig ud i det ukendte, så er skam en sund følgesvend. En advarselslampe, der fortæller dig, at du nu skal passe lidt på og dermed ikke gå for langt ud over dine grænser.

Udfordringen opstår, når skam overskygger og lammer dig i livet

Her er den usund. Det er den forfærdelige overbevisning, du kan have, om at du er total ubrugelig, en dårlig person og helt og aldeles værdiløs. Når du oplever denne form for skam, følger der et ønske om at gemme dig, forsvinde eller i værste tilfælde at dø.

Skam handler om væren. I modsætning til skyld, der handler om gøren. Skyld: Jeg har gjort noget forkert. Skam: Jeg er forkert. Det er også derfor, at det kan være en så grundlæggende og smertefuld oplevelse. Fornemmelsen kan være så altoverskyggende, fordi den ikke har anden genstand end dig. Hvor skyld er afgrænset til noget eller nogen, så er skam rettet mod hele dit væsen.

Fornemmelsen af skam kan i sig selv være skamfuld. Du vil ikke have det, som du har det, og derfor er du forkert. Og så skammer du dig tilmed over det. Skam med skam på.

Skam er en medfødt evne. Det er vores evne som mennesker til at betragte os udefra, der er grundlaget for skam. Bliver du i din opvækst ikke i tilstrækkelig grad mødt af dine omsorgspersoner og af dine omgivelser i forhold til dit udviklingsbehov, vil du udvikle usund skam. Du vil lære at se dig selv med andres fordømmende øjne. Som værende forkert, og du vil udvikle forsvarsmekanismer, som på det tidspunkt hjælper dig til at overleve, men som er uhensigtsmæssige i dit voksenliv.

Skamkompasset - sådan navigerer du i skam

Skam er en ulidelig fornemmelse. Du udvikler derfor strategier for at forsvinde fra den. På den ene side er du frosset fast og er i skammens vold. På den anden side gør du alt, hvad du kan for at slippe væk fra fornemmelsen. En bizar kombination af handlingslammelse og udadreageren, der rammer både dig selv og dem omkring dig.

De forskellige strategier er godt illustreret ved Skamkompasset, der er beskrevet af Donald Nathanson.

Skamkompasset

Tilbagetrækning

Du trækker dig væk fra verden, kryber langs væggene og isolerer dig. På denne måde undgår du at møde de øjne du ser dig selv anklaget igennem. Det kan være en sund strategi for en periode, hvis du er i en situation, hvor du risikerer at blive udstillet. Men bliver du hængende her, så kan det være ekstremt hæmmende for din færden i livet.

Undgåelse

Hvis du fylder din tid med aktiviteter eller udelukkende fokuserer på andre, så mærker du ikke at du er forkert. Undgåelse handler om at du forsøger at finde noget, som kan distrahere dig fra fornemmelsen af skam. Det kan være du vælger at fylde din hverdag med aktiviteter, arbejde (hvis jeg gør noget rigtig godt, så er jeg god nok) eller måske dulme dine sanser på anden vis fx med sport eller misbrug.

Selvanklage

Du dyrker din egen dårligdom. Når du straffer dig selv, fysisk eller psykisk, så undgår du at andre gør det. Du kommer dem i forkøbet og bevarer dermed illusionen af kontrol. Jeg er ikke god nok. Jeg lever ikke op til de forventninger, som jeg fornemmer omgivelserne, har til mig.

Angreb mod andre

Når andre er forkerte, så er det jo ikke mig der er noget galt med. Her handler det om at finde en syndebuk for din egen følelse af selvforagt. Den bliver til angreb på andre. Beskyldninger, anklager aggression og i nogen tilfælde fysisk vold.

Skam overlever ikke at blive set på

Heldigvis overlever skam sjældent at blive set på. Skam overvindes, når du opdager den, accepterer den og når din sårbarhed bliver mødt af et andet menneske. I hvert fald for en tid. Det kan tage lang tid og kræve meget arbejde at nå ud af skammens mørke greb.

I terapi opleves skammen på mange måder. Den ligger som baggrund i mange af de emner der tages op. Den viser sig ofte, som de forsvarsstrategier, der er beskrevet i skamkompasset. Det er min opgave som terapeut med at skabe et trygt rum at dele den i og hjælpe med at belyse den. Det tager ofte lang tid, fordi den der mærker skam, jo ønsker at gå væk fra den.

Når du bliver mødt i din skam og forstår den bedre, så vil den opløses. Over tid vil den blive lettere at genkende og gøre noget ved. Den vil i sidste ende blive til at leve med og måske opleves som en sund følgesvend, der vil dig det bedste.

Andre indlæg fra iLivet

Del på socialt medie: